Koldingbibliotekernes tilbud til ungdomsuddannelser

____________

Søgesikre studerende i 20’ernes informationssamfund

____________

Koldingbibliotekerne tilbyder vi kommunens ungdomsuddannelser undervisning og vejledning i informationssøgning og kildekritik, forløb om digital dannelse og fake news, samt inspiration til lystlæsning gennem tematiserede booktalks. 

Udfordringen for de studerende i dag er de store mængder af information og kilder, der findes. En stor opgave er derfor at kunne navigere og sortere i litteraturen, så de finder de gode kvalitetssikrede kilder. 

Vores forløb er målrettet og tilpasset de enkelte studieretninger og projektopgaver, så de altid er aktuelle og vedkommende i forhold til, hvad de studerende arbejder med og har brug for. Vi har således rekrutteret de nødvendige kompetencer for at kunne udvikle og afvikle læringsforløb med høj faglig kvalitet.

Derfor indgår vi formaliserede og forpligtende betjeningsaftaler med uddannelsesinstitutionerne, hvor alle vores ydelser er fuldt ud finansieret. Det betyder at der er stor ejerskab til aftalerne, hvor vi planlægger i detaljen med de enkelte institutioner, så vores forløb bliver så målrettede som muligt.

Koldingbibliotekerne og IBC – International Business College indledte et samarbejde i 2017, og på baggrund af dette udtaler uddannelsesleder Kristine Visby:

Samarbejdet med biblioteket har forbedret kvaliteten af vores arbejde med informationssøgning. Lærerne er blevet bedre og sikrere, og informationssøgning er blevet en naturlig del af de studieforberedende elementer
Kristine Visby, IBC, Uddannelsesleder - lektor hhx

Sammen med den enkelte uddannelsesinstitution uddanner vi informationskompetente elever, der kan finde viden de rigtige steder og forholde sig kritiske til oplysningerne. Uanset om det er i trykte materialer, i databaser eller ved google-søgninger. Det styrker deres evner som studerende – også på kommende studier.

Gennem gymnasietiden vil eleverne derfor tilegne sig følgende kompetencer:

•    færdigheder i selvstændig, målrettet og strategisk informationssøgning
•    identifikation af eget informationsbehov
•    refleksion over egen søgestrategi
•    udvidet kendskab til søgesteder og elektroniske databaser
•    evnen til at kunne vurdere informationers relevans og troværdighed
•    viden om hvordan man sikkert og etisk korrekt er til stede på sociale medier
•    lysten til at læse mere

I vores betjeningsaftaler afregner vi efter forskellige modeller afhængig af hvilken ydelse vi leverer. 

Betjeningstid i et videnscenter, hvor vi har driftsopgaver og ad-hoc-vejledning, koster en fast timepris.

Når vi er til vejledningsdage, hvor eleverne er i gang med deres opgaver, koster vores tilstedeværelse en fast timepris med et tillæg på 30%. 

Vores undervisning koster en fast timepris med et tillæg på 100% til forberedelse.

Derudover er der et ydereligere tillæg til alle timer på 20% til dækning af ferie, sygdom, administration o. lign.

____________

Hør mere om tilbuddene ved at rette henvendelse til teamleder for Team Formidling, Thomas Gjerulff Tollund, på thto@kolding.dk