Kulturnatten og Trekantområdets Festuge


Se hvad der sker på Koldingbibliotekerne på Kulturnatten og i Trekantområdets Festuge

Kolding Kulturnat finder sted fredag den 1. september, kl. 16.00 - 24.00 i Kolding midtby.

Kulturnatten er den største begivenhed i Kolding midtby. Den er arrangeret i et samarbejde mellem Kolding Kommune, City Kolding og lokale frivillige kræfter. Kulturinstitutioner, foreninger, restauratører m.fl. bidrager med aktiviteter på Kulturnatten.

Trekantområdets Festuge er en årlig tilbagevendende festuge spækket med kulturelle oplevelser. Den finder sted i alle Trekantområdets syv kommuner. I 2023 finder Festugen sted i perioden fredag den 25. august til søndag den 3. september.

Festugen har hvert år et tema. I år er temaet "Kulturen ud af vante rammer". Temaet bruges aktivt i de projekter og arrangementer, som er en del af Festugen.