Jeg ved hvor der findes

Jeg ved hvor der findes

Af Marianne Gade 

Strandgaardsegen fra tidlig middelalder og til alle tider 

Jeg ved hvor der findes... en masse steder. Steder hvor der er godt at være og også såkaldte ikke-steder. Et af de gode steder - man kan høre af navnet, lugte det! - er Solkær Enge. Det er et landskab, omgivet af vand, som ligger i udkanten af Kolding med solbeskinnede enge og moser - også i gråvejr! Og fugleskarer, der både svømmer og flyver. Man kan se dem tæt på gennem en kikkert i et højt tårn midt i landskabet. 

Her er mange dejlige steder her, hvor vi bor. Byen har aldrig været smukkere, og i havnen ligger tremastere side om side. Længere ude lyser fjorden blåt, så langt du kan se.

Men der findes et særligt sted. I Stenderupskovene tæt på Kolding er en plet hvor tiden står stille, hvor du selv kan blive stille  Der også er trøst at hente, når der er behov for det. Det er ved Strandgaardsegen, det store egetræ, der blevet plantet for 500-600 år siden. Det blev plantet, da Christian den Første var konge (f.1426, d.1481), altså tidlig middelalder og hørte til en gård, Strandgaarden, under Koldinghus, som kongen skænkede veltjente embedsmænd. Her kunne de blive resten af deres dage.

I dag er gården forsvundet, men egetræet står der endnu. Siden middelalderen er det hvert forår sprunget ud med friske blade, og om efteråret har det ladet dem falde igen. Stammen er hul, men barken ru og riflet og lun at røre ved.

Tæt ved ligger langdyssen, der er meget ældre. Men der er bare mørkt og skummelt, og de grå sten er kolde og uden trøst. Men egetræet lever og skal måske leve mange hundrede år endnu. Længe efter at vi er døde. Det sætter vores bekymringer i perspektiv og gør dem til at bære. Det er godt at vide, at det hele fortsætter uden os. Strandgaardsegen er beviset. Den sætter vores liv og død i perspektiv.