Du er her

Borgernes biblioteker

Foto af Nicolai Dupont Heidemann

Borgernes biblioteker

27 januar 2012 af Nicolai Dupont Heidemann
Vi vil være borgernes biblioteker. Så simpelt kan det siges. Det fremgår tydeligt af vores vision ”Borger for fremtiden” men også af Koldingbibliotekernes aktiviteter i 2011 og for 2012.

 

Stor fremgang i besøg

I 2011 besøgte 464.804 borgere bibliotekerne i Kolding, Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup. En fremgang på mere end 20.000 besøgende i forhold til 2010. Tallet dækker faktisk over en fremgang på alle biblioteker. Det er vi selvfølgelig meget glade for, fordi det viser, at Koldingbibliotekerne i høj grad er blevet borgernes huse.

En stor benchmark-undersøgelse i foråret 2011 viste, at Kolding Bibliotek skilte sig markant ud fra de øvrige 22 biblioteker fra hele landet, der deltog i undersøgelsen. Kolding Bibliotek var det bibliotek, som havde flest unge besøgende, der opholdt sig i længst tid på biblioteket. En interessant konklusion, som underbygger vores ønske om, at biblioteket skal være det 3. sted: Stedet, som hverken er arbejde, skole, studiested eller hjemme, men er det sted i det offentlige rum, hvor man går på opdagelse, arbejder, studerer eller mødes med andre.

Borgernes stemme

Koldingbibliotekerne har også i høj grad inddraget borgere direkte i udviklingen af biblioteket. I november og december gik vi i gang med at udforme nye profiler for bibliotekerne i Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup. Formålet var at udvikle vores nuværende tilbud, så de bedre matcher det lokalsamfund, de er en del af. Udgangspunktet var, at publikumschef Kis Michaelsen og jeg var på besøg på alle lokalbiblioteker. Her var vi dialog med borgerne om, hvilket bibliotek de gerne vil have. De nye profiler for lokalbibliotekerne behandles i Kultur- og Fritidsudvalget i næste måned.

I 2012  er borgerne også i centrum. Fx udvides åbningstiderne på Kolding Bibliotek fra 1. april, så det bliver åbent både morgen og aften. 

Demotek Kolding – samarbejde med unge kunstnerspirer

Et andet initiativ, jeg ser meget frem til, er Demotek Kolding (demotekkolding.dk). Det er udviklet i samarbejde med ungdomskulturgruppen Rastapopoulos. Ideen er her, at unge mellem 15 og 30 år kan aflevere deres egne værker på Kolding Bibliotek, fx noveller, digte, musik og malerier. Borgerne kan så låne værkerne på lige fod med alt det, man ellers kan låne på biblioteket. Demotek-samarbejdet er et godt eksempel på, at direkte samarbejde mellem borgere og bibliotek er nødvendigt for at skabe nærværende og aktuelle  bibliotekstilbud. De unge er i dette tilfælde både med til at berige deres egen og andres biblioteksoplevelser. 

 

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=sJQJpysjFnY 

 

 

Er du lokalkendt?

Vil du dele din viden om Kolding med os? Opret selv artikler og bidrag til andres arbejde.

Se siderne med Det lokale

Biblioteket på mobilen

Brug bibliotekets tilbud på mobilen.

Læs om vores mobile tilbud

Nåede du at læse...?

Fik du ikke reserveret bogen, da medieomtalen var på sit højeste? har du helt glemt titlen? eller savner du blot inspiration?

Find inspiration til læsning

Spørg os

Få hjælp til dine spørgsmål. Kontakt os eller book en bibliotekar.

Muligheder for hjælp »

Åbningstider i dag