Koldingbibliotekernes logo
Forside  |   Nyhedsbreve  |     Rss ikon 3  RSS feeds  |   Podcasts   |   Sitemap  
Blogs:  Musikblog
Koldingbibliotekernes logo

  • Vil du være med til at videreudvikle et af Danmarks bedste biblioteker? 
  • Kan du profilere Koldingbibliotekerne i den offentlige bevidsthed? 
  • Har du sans for at skabe netværk og partnerskaber?
  • Kan du begejstre og inspirere?

Så kan det være dig, der skal være vores nye chef


Hvad er udfordringerne?
Koldingbibliotekerne er en del af en nyoprettet By- og Udviklingsforvaltning, der åbner for nye samarbejdsmuligheder i et af landets største vækstområder. Under mottoet ”Koldingbibliotekerne – borger for fremtiden” har vi opstillet visioner og mål for vores virksomhed for årene 2010-13.
Visionsrapport "Koldingbibliotekerne - borger for fremtiden"PDF ikon pdf)

Du får en nøgleposition til at skabe strategiske relationer, der kan styrke og udvikle biblioteket gennem partnerskaber og samarbejde med hele det samfund, vi er en del af.
 
Du skal være med til at

  • implementere biblioteksvisionens mål
  • skabe og opdyrke nye forretningsområder i tråd med bibliotekets formål
  • videreudvikle bibliotekets rolle som kulturelt omdrejningspunkt i lokalsamfundene
  • sætte turbo på vores fortsatte opkvalificering, så vi matcher fremtiden

Bibliotekschefens ansvarsområder
Bibliotekschefen har ansvaret for Koldingbibliotekernes budget, bibliotekspolitikker, virksomhedens faglige indhold og for overordnet drift og udvikling af Koldingbibliotekerne.
Her indgår blandt andet at

  • fastlægge strategiske mål på hele ansvarsområdet
  • fastlægge overordnede rammer for drift og udvikling
  • informere og kommunikere med det politiske og administrative niveau
  • informere og kommunikere med medarbejderne om overordnede og tværgående politikker og faglige emner

Organisation
Bibliotekschefen refererer til Kulturchefen og gennem denne til Områdechefen for Kultur, Plan og Fritid der indgår i den strategiske ledelse i By- og Udviklingsforvaltningen.
Bibliotekets organisation består af en strategisk ledergruppe, bestående af Bibliotekschef, Digital chef, Lokalbibliotekschef og Publikumschef.

Hvem er du?
Du har 

  • ledererfaring
  • har arbejdet med kultur
  • gode forhandlingsevner og gennemslagskraft
  • empati, sociale kompetencer og humor


Du kan

  • lede, fordele og uddelegere
  • skabe netværk og partnerskaber
  • prioritere ud fra faglige og politiske hensyn
  • samle, motivere og engagere omkring fælles mål

Og du ser frem til et job, hvor alle dine kreative og strategiske evner kommer i spil

Koldingbibliotekerne
Koldingbibliotekerne består af hovedbibliotek fra 2006 i Kolding og lokalbiblioteker i centerbyerne Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup samt en biblioteksstation i Dagli’Brugsen i Vester Nebel. Der er i alt ca. 42 ansatte. Der budgetteres i 2010 med 36 mio.kr.

Koldingbibliotekernes personale repræsenterer en bred vifte af evner, viden og kompetencer. Fælles for os er at vi er

  • engagerede
  • ansvarsbevidste og arbejder selvstændigt
  • visionære og parate til omstilling

Vi arbejder meget ud af huset og samarbejder på kryds og tværs i lokalsamfundet med borgere, foreninger, institutioner og erhvervsliv.
 
Med det nye hovedbibliotek har Kolding fået en unik platform til at engagere borgerne, og samtidig arbejder vi kontinuerligt på at sikre lokalbibliotekernes rolle som omdrejningspunkt for kulturel aktivitet.
Det har i alle bibliotekerne manifesteret sig i et højt aktivitetsniveau, for en stor del genereret af  borgerne selv, foreninger og forskellige grupper: Husene myldrer af liv – også uden for bemandet åbningstid – med møder, foredrag, almen rådgivning af forskellig art og mange andre aktiviteter.
 
OPP
Som det første bibliotek i Danmark har vi indgået vidtgående OPP (Offentligt Privat Partnerskab), hvor væsentlige dele af bibliotekets drift er outsourcet til firmaet Lyngsoe Systems, og vi samarbejder tæt med First Hotel Kolding, der bor i samme bygningskompleks som Kolding Bibliotek.
Læs om OPP samarbejdet

Åbne biblioteker
Koldingbibliotekerne er åbne huse, der lægger vægt på, at borgerne har ejerskab til deres biblioteker. Lokalbibliotekerne er fra 2010 etableret som Åbne biblioteker, hvor borgerne har adgang med selvbetjening 79 timer og med personale 8 timer om ugen.
Læs om Åbne biblioteker


Lønindplacering efter overenskomst og forhandling om tillæg efter principperne for ny løn.
 
Ansøgning til Koldingbibliotekerne senest den 3. september 2010 kl.12.00, via bibliotek@kolding.dk
 
Ansættelsessamtaler foregår  d. 13. september.
I uge 36 vil udvalgte ansøgere skulle gennemgå en persontest.
 
Forventet tiltrædelsestidspunkt: 1. november 2010.
 
Vil du vide mere
- er du velkommen til at kontakte konstitueret bibliotekschef Kis Michaelsen, kimi@kolding.dk tlf. 21 79 90 95

 

 


 

Udskriv denne side | Tilbage | til toppen af denne side

Sidst opdateret 16. juli 2010